Et nyt år er skudt i gang - Danmark er lukket ned igen.

Røde Kors er altid til stede i Danmark, i verden, for mennesker i nød og for virksomheder. Tusindvis af danskere arbejder fortsat hjemmefra. Vi vil gerne dele vores gode råd til at sikre fællesskabet og den mentale trivsel med henblik på at komme godt tilbage til corona hverdagen. Vi spørger danske virksomheder om deres gode erfaringer med at skabe et godt hjemmearbejdsmiljø og skabe virtuelle fællesskaber.

Se alle gode råd her

Lav en telefonkæde i din afdeling, og ring på skift til hinanden om, hvad der fylder fagligt og socialt.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Giv lidt af dig selv

At være hjemsendt er en glimrende mulighed for at se lidt af personen bag kollegaen. Og lad os bare se, at du har børn og hund, spiller guitar eller har en passion for litografier.

Hanne Blume, HR Direktør i TDC NET

Afhold en virtuel workshop om arbejdstrivsel under corona-pandemien. Find guide her på siden.

Anders Ladekarl, Generalsekretær i Røde Kors

Tag hensyn og accepter situationen

Tag forstyrrelser i møder med. Se det som en mulighed for nærvær. Mange har familie, børn og alt muligt andet, der ikke er med på arbejdspladsen omkring sig.

Hanne Blume, HR Direktør i TDC NET

Hvordan kan vi holde gode onlinemøder?

Vi skal vise empati og forståelse overfor vores kunder og styrke relationerne, når vi taler med hinanden. Her tænker vi fx hjælpevideoer, om hvordan vi bruger vores systemer og processer bedst muligt til at understøtte, at vi ikke kan sidde sammen.

Mads Skovlund Pedersen, Bankdirektør i Nordea

Værktøjer til den mentale og fysiske sundhed

Lav virtuelle foredrag om både den mentale og fysiske sundhed for medarbejderne.

Christina Pihl Bagge
Røde Kors Parat

Røde Kors' corona indsats 

I Danmark er Røde Kors en del af det nationale beredskab, og aflaster myndighederne indsats med hjælp og støtte til bekymrede danskere. Derudover har vi bl.a. oprettet et hjælpenetværk, PARAT, der med friviliges hjælp, rækker ud til dem, der står alene, som er syge, i karantæne eller som er særligt udsatte for at blive smittet.

I alle lande ramt af Corona-virus har Røde Kors lige nu en vigtig rolle i at begrænse smitten og sikre hjælp til de mest udsatte mennesker. Vi har aktiveret vores globale beredskab og knokler lige nu i døgndrift på at stoppe spredningen i de berørte lande, understøtte myndighedernes lokale beredskab, oplyse millioner af borgere om smitterisiko og forholdsregler, sikre medicinsk udstyr til sundhedspersonel, uddele livsvigtige hygiejnepakker og helt basal nødhjælp.

 

Gode råd til virtuelle fællesskaber på arbejdspladsen

Lav en telefonkæde i dit team/afdeling: Ring på skift til hinanden i din afdeling. Lav en liste med alle medarbejdere så I sikrer at ALLE medarbejdere får et opkald. Tal om juleferien og hvad der har fyldt meget på jobbet i 2020.

Tag en ’walk and talk’ I det grønne på telefonen med head set: Aftal et møde udenfor hvor I drøfter arbejdsopgaver og nye ideer. Gode ideer opstår ofte i dialog med andre.

Invitér afdelingen til sociale online aktiviteter: Online banko eller online tegn&gæt. Selvom i er fysisk fra hinanden, kan I sagtens have det sjovt sammen online.

Afhold virtuel workshop om arbejdstrivsel under corona-pandemien:

1) Alle medarbejdere forbereder på egen hånd hvordan de oplever arbejdet under corona-pandemien - udfordringer og potentialer.

2) I fællesskab samler I op på hvad I er lykkedes med og det, der har været svært som arbejdsplads/forening og kollegaer

3) Aftal konkrete tiltag, så I fremadrettet sikrer en god trivsel på arbejdspladsen, hvor det meste foregår virtuelt. 

Find inspiration i denne vejledning ”Kom godt tilbage til arbejdspladsen”.

Teamet

Profile picture for user meche

Corporate Fundraising Manager

Mette Christensen

Telephone

+4535299542

Profile picture for user brbri

Corporate Engagement Manager

Britta Anastassia Brix

Telephone

+4535299646