Danmarks Indsamling 2026

Vi er gået sammen i Danmarks Indsamling for at hjælpe nødlidende børn i verdens glemte kriser. I Sudan er børn lige nu fanget i en af verdens mest brutale konflikter og kæmper en daglig kamp mod vold, overgreb og sult - på flugt fra deres trygge hjem. Med støtte fra årets Danmarks Indsamling vil vi hjælpe nogle af de mest udsatte børn i Sudan til at få mad, beskyttelse og omsorg. 

 

Se med på DR1 og DRTV, når Danmarks Indsamling sender live lørdag den 31. januar kl. 19.

Om Danmarks Indsamling

Danmarks Indsamling er en fælles indsamling til fordel for udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe landene ud af fattigdom, hjælpe de mest udsatte mennesker til en fremtid og fremme FNs 17 globale verdensmål. Siden 2007 har danskerne med Danmarks Indsamling bidraget med mere end 1,5 mia. kroner, og hjulpet flere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse.