30 års jubilæum
Knudsen Extrusion deler ud af overskud
Ambu er en af 13 danske virksomheder, der har været med i Røde Kors’ erhvervsklub siden start. Erhvervsklubben er for virksomheder i alle størrelser og branche. En af de andre virksomheder, der kan fejre 30-års jubilæum i år, er produktionsvirksomheden Knudsen Extrusion fra Præstø.
”Vi synes, at Røde Kors er en god og troværdig organisation. Det er en organisation, som vi ved bruger pengene rigtigt. Derfor vil vi meget gerne donere til Røde Kors, så de kan være der for mennesker, der har brug for hjælp,” siger Peter Rosenkrands, administrerende direktør i Knudsen Extrusion.
Knudsen Extrusion producerer slanger og profiler i termoplast og har eksisteret siden 1959. Det har altid været en kerneværdi for virksomheden at donere en del overskuddet og tage et socialt ansvar. De har blandt andet haft syriske flygtninge ansat siden 2015, og det er også naturligt at donere til Røde Kors.
”Vi er fokuseret på at være en social ansvarlig virksomhed. Jeg ved godt, det ikke er millioner, vi kan donere, men det er noget, som vi fast har gjort hvert år, og vi synes, det er vigtigt,” siger Peter Rosenkrands.
Både Ambu og Knudsen Extrusion har markeret jubilæet på arbejdspladsen og LinkedIn. Vi har også selv markeret jubilæet og takker alle erhvervsklubbens medlemmer for opbakningen gennem 30 år. Takket være jer, kan vi altid være til stede for sårbare mennesker over hele verden.
Er Røde Kors erhvervsklubben også noget for din virksomhed?
Læs mere om erhvervsklubben eller meld din virksomhed ind her.