Bliv inspireret til at sy med genbrugstekstiler. Find syguides og start med at sy selv i genbrugstekstiler!

Lav din egen taske med hjemmelavet stofgarn

Du skal bruge

  • En god saks
  • En hæklenål i størrelse 9
  • 5-10 gamle t-shirts
  1. Lav dine t-shirts om til stofgarn. Klip fra den ene side til den anden, hvor du undlader at klippe de sidste 5 cm. Den øverste del af t-shirten og ærmerne klipper du af. I den ende, hvor du mangler 5 cm, skal du klippe skråt, så hele t-shirten bliver et langt stykke stofgarn (se videoen).
     
  2. Lav en løkke og lav nu 18 luftmasker.
     
  3. Nu skal du hækle stangmasker/stm rundt og rundt indtil, at du synes, at tasken har en god størrelse.
     
  4. I den ene side, skal du nu starte på hanken, der skal være tre stm bred. Nu hækler du frem og tilbage på hanken indtil, at den har den rette længde. Så hækler du den fast i den modsatte side (husk at hanken giver sig ca. 5 cm).
     
  5. Nu har du en hjemmelavet og bæredygtig taske i stedet for en bunke gamle t-shirts. HURRA!

God fornøjelse!

Hør Lykke Laura fortælle

Lykke Laura er bidt af at sy. Hun elsker at sy med genbrugstekstiler og skabe nyt liv. En brugt dug kan blive den smukkeste kjole, og der er mange minder i det tøj, hun syer. Man kan forvandle tøjet fra den ene dag til den anden - pludselig har man et stykke tøj, som ikke eksisterede i går.

Lyt med i videoen og hør Lykke Laura fortælle.

Find symaskinen frem og følg guiden for at sy den smukke blomst på billederne herunder.

  1. Brug en opsprætter til at løsne alle syninger på slipsene. Fjern trådrester og stryg stoffet, så du får rene lige flader.
  2. Placer patchwork skabelonerne på stoffet, klip/skær med 1 cm sømrum rundt om skabelonen.
  3. Fold kanterne på stoffet ind over patchworkskabelonen og brug patchwork limpennen til at lime stoffet fast på skabelonen. Gør dette ved alle blade inklusiv cirklen i midten inden du begynder næste trin.
  4. To blade syes sammen med håndsting i to af kanterne (ret mod ret). Sørg for at sy helt ude i kanten, så syningen kun er synlig på bagsiden. Ved at sy flere blade sammen, dannes der nu en blomst bestående af 12 blade og en midter cirkel.  Stryg. 
  5. Fjern skabelonerne på bagsiden af blomsten. Limen fra step 3, klæber akkurat nok til at du let kan fjerne dem igen. Stryg. 
  6. Ved påsyning af Dresden blomsten, er der mange muligheder. I denne opskrift er motivet syet på et gammelt pudebetræk for at give det nyt liv. Du kan også sy motivet på en t-shirt eller bag på en cowboyjakke. Kun fantasien sætter grænser.
Kontainer image

Du skal bruge:

Genbrugsslips - Gerne fire forskellige
Saks eller rulleskærer
Sytråd og nål
Dresden patchwork papirsskabeloner (12 blade, 1 cirkel)
Patchwork limpen

Syguiden er lavet af Marlene Vinther, der har Instagramprofilen @krudseduller.

Sy en nem og luftig sommerkjole

Carolina har lavet en syguide til #myrnakjolen, som er et godt begyndervenligt projekt, hvis man vil begive sig ud i at sy kjoler - eller toppe! 

Kontainer image
Carolina, @kreaagno, har lavet en syguide til at sy #myrnakjolen

Du skal bruge:

  • Stof: 1-2 meter alt efter ønsket længde
  • Skråbånd: 60 cm minimum (enten lavet af samme stof eller købt færdiglavet)
  • Stropper: 1-1,5 meter (enten lavet af samme stof eller andet bånd)
  • Saks
  • Symaskine med nål og tråd (evt. overlock)
  • Skrædderkridt eller lignende
  • Klemmer/nåle
  • Målebånd
  • Sikkerhedsnål
  • Evt. et strygejern
  • Evt. Skrædderlinial

Sy din egen slå om kjole

Helle Andersen, som du finder på Instagramprofilen @i_kanten, har lavet en DIY på en hurtig og nem slå om kjole som passer perfekt til ferien eller en strandtur. Læs mere herunder.

Du skal bruge

  • Sytråd
  • Saks
  • Genbrugsstof
  • Kantbånd
  • Nåle/klemmer
  • Målebånd
  • Tekstilpen eller kridt
Kontainer image
Følg Helle på Instagram på profilen @i_kanten

Step-by-step til at sy slå om kjolen

  1. Find et genbrugstekstil eller lav dit eget ved at sy flere små stykker sammen, så det danner en rektangel. Tekstiler med stræk er særligt velegnet til denne model. 
     
  2. Mål rundt om brystet og læg halvdelen til dit omfang. Det vil sige, hvis du måler 95 cm rundt om brystet, skal du lægge 47,5 cm til, så du ender med et mål på 142,5 cm. Hvis du syr i fast stof, skal du lægge yderligere 15 cm til for at kompensere for den manglende elasticitet i stoffet.
     
  3. Længden på din kjole måler du ved, at måle fra øverst på brystet og ned til den længde du ønsker. Den kan både fungere som lang og kort kjole.
     
  4. Målene fra punkt 2 og 3 danner nu en rektangel, som du klipper ud og folder på midten af langsiden.
     
  5. Fold kanten om til vrangsiden hele vejen rundt, så du får en pæn afslutning på din kant.
     
  6. I det øverste hjørne hvor kjolen IKKE er foldet, bruger du en top du allerede har til at måle, hvor stor halvcirklen skal være i ærmegabet. Klip herefter hjørnet i en bue.
     
  7. Sy et kantbånd fast i ærmegabet så der bliver en pæn afslutning samt en strop på din kjole. 

Så er kjolen klar til en tur ud i sommervarmen.

Donate