Grundstenen til verdens største humanitære organisation var en ganske enkel idé. At skabe en international, neutral organisation, som kan lindre menneskelig lidelse og nød uanset religion, nationalitet og politisk ståsted. En organisation, som kan arbejde neutralt midt i krigen.
Siden har Røde Kors udviklet sig og er vokset i størrelse og betydning, men grundideen er den samme.
Slaget ved Solferino
Da den schweiziske forretningsmand Henri Dunant i 1859 kom rejsende gennem byen Solferino i det nordlige Italien, mødte der ham et rædselsvækkende syn. 40.000 soldater var kort forinden blevet dræbt eller såret ved et slag mellem franske og østrigske tropper, og mange lå stadig hjælpeløse og sårede på slagmarken.
Dunant samlede et hold frivillige førstehjælpere, som forbandt de sårede og trøstede de døende uden at tage hensyn til, hvilken lejr i krigen de faldne tilhørte. Efter den oplevelse fik Henri Dunant idéen til en international, neutral organisation, baseret på frivillighed, som kunne hjælpe syge og sårede soldater uanset deres etniske tilhørsforhold, religion, nationalitet eller politiske ståsted.
Røde Kors på dansk
Henri Dunant fik samlet en gruppe mennesker, som i 1863 stiftede det, der senere skulle blive til Den internationale Røde Kors Komité (ICRC). Den første krig, hvor Røde Kors var aktiv, var netop i den danske- tyske krig i 1864. I de følgende år blev der dannet Røde Kors-selskaber i flere lande, og i dag er Røde Kors til stede i 192 lande.
I Danmark blev Foreningen af syge og såredes pleje under krigsforhold oprettet den 26. april 1876. De første år koncentrerede foreningen sig om at uddanne sygeplejersker og tilbyde førstehjælp til politifolk, skovarbejdere og andre med et særligt farligt job.
Siden skiftede foreningen navn til Dansk Røde Kors, og i 1917 blev grunden lagt til de første lokale afdelinger og det landsdækkende netværk af frivillige. I dag er vi næsten 34.000 frivillige i Danmark og omkring 13 millioner internationalt.
