Er du vild med content creation, Instagram og genbrug?
Så er det måske dig, vi søger! Stillingen som frivillig Fashion Scout hos Røde Kors er specielt for dig, der har interesse i at udfolde sig kreativt og visuelt gennem billeder og video og har et hjerte, der banker for genbrug.
Fashion Scout med indflydelse på genbrugsmode
Som Content Creator for Røde Kors bliver du medansvarlig for at spotte lækre outfits og trends i Røde Kors’ butikker - gerne med udgangspunkt i din egen stil. Du bliver et vigtigt element for vores følgere på Instagram, hvor rigtig mange søger inspiration til deres egen genbrugsshopping, og derfor er opsætning samt kvalitet af billeder også en vigtig faktor. Du skal altså elske at producere indhold til sociale medier, og måske have erfaring med foto og video, enten fra egen privat interesse eller i forbindelse med andre projekter. Dine billeder vil blive brugt på @rodekorsgenbrug, hvor vi har ca. 23.500 følgere. Vores Fashion Scouts er derfor med til at diktere, hvad der trender inden for genbrug! Du bliver naturligvis tagget i de opslag, hvor dine billeder bruges.
Det kan vi tilbyde:
- Fleksible arbejdstider - du må selv bestemme, hvornår på måneden, du arbejder. Kravet er blot, at du sender billeder til os minimum en gang om måneden (men gerne flere!)
- Mulighed for at låne og style genbrugstøj/møbler fra din lokale Røde Kors butik
- Indblik i content creation på Instagram
- Frivilligt arbejde på dit CV
Det forventer vi af dig:
- 1-2 omgange om måneden, hvor du sender content til os
- At du tager minimum 3 billeder af dit outfit eller laver mindst én reel
- At du kan være frivillig i mindst 6 måneder
I din ansøgning bedes du:
• Beskrive kort hvem du er
• Sende dit Instagramnavn
• Skrive din adresse
• Sende nogle billeder/videoer af dig selv og dine outfits eller andet content du har lavet, hvor du viser, hvorfor du passer ind på @rodekorsgenbrug som en del af Fashion Scout holdet. Find gerne inspiration til dine billeder på @rodekorsgenbrug.
Feel free to write the application in English.
Vi glæder os til at høre fra dig!