Ny signaturbygning
Frivillighuset er en tilbygning til Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej i København og er tegnet af COBE, som har udviklet huset sammen med Røde Kors-frivillige. Huset er en trekant-formet bygning, hvor hele tagfladen er én stor trappe.
En særlig Røde Kors oplevelse
Frivillighuset huser også ”Røde Kors Oplevelsen” - et oplevelsesrum, hvor de ældste elever i folkeskolen og andre nysgerrige, kan prøve kræfter med Røde Kors’ arbejde. Gennem dilemmaer og historier kan eleverne selv prøve at være Røde Kors-arbejder. Det er gratis at besøge Oplevelsen, og det er primært frivillige, der viser eleverne rundt.
Du kan booke et besøg på oplevelsen@rodekors.dk
Læs mere om oplevelsen her