Hvad skal jeg lave?
Opgaverne i en Røde Kors-butik er mange og afvekslende. Kundebetjening, tøjsortering eller afhentning af møbler – blot for at nævne nogle. Der er mange muligheder, og det aftales individuelt efter lyst og behov.
Hvad får jeg ud af det?
Du gør en kæmpe forskel ved at indsamle midler til vores hjælpearbejde, og du får mulighed for at bruge dine kompetencer og kreative ideer - og ikke mindst bliver du en del af det sociale fællesskab omkring driften af en Røde Kors-butik.
Hvor lang tid tager det?
Vi arbejder på skift i vagter à 3- 4 timer. Formiddag eller eftermiddag – en eller flere dage om ugen, alt efter hvad du har tid, lyst og mulighed for. Det finder vi ud af sammen i den enkelte Røde Kors-butik.