Siden 2010 har Røde Kors i Danmark hjulpet befolkningen i det sydlige Kaukasus med katastrofeforebyggelse med en række projekter støttet af ECHO. I det bjergrige område er risikoen for naturkatastrofer stor. Området er udsat for jordskælv, jordskred, oversvømmelser, mudderskred og haglstorme.
Befolkningens sårbarhed overfor naturkatastrofer er gennem tiden forværret af manglen på et tilstrækkeligt katastrofeberedskab.
Programmet gennemføres med støtte fra EU og i samarbejde med Det internationale Røde Kors-forbund og islandsk og østrigsk Røde Kors.